SE OG HØR SAVER Eksklusive rabatkoder & deals
09 feb 2018

Find kærligheden på nettet

Anmeldelser, Tips

Engang var det et tabu, i dag er det helt normalt. Mere end hver 10. finder sin partner via en online datingportal. Det skyldes måske især, at vi har travlt. Travlt med uddannelse, karriere, rejser, venner, indretning, elitesport og alt muligt andet. Og så skyldes det måske også, at det kan være svært at gennemskue, hvor vi ellers skal lede efter den eneste ene.

 

Fredag aften på dansegulvet med alt for meget alkohol i blodet virker ikke umiddelbart som den bedste løsning, men det er også de færreste, der er så heldige at møde deres udkårne i køen i Netto. Derfor er internettet smart. Du kan vise dig selv fra din bedste side med dine bedste billeder. Du kan overveje, hvad du gerne vil skrive, frem for at buse ud med et eller andet desperat eller uigennemtænkt. Og du kan skrive eller tale med potentielle match, inden du beslutter dig for at tage på date i den virkelig verden. Online dating er fuld af muligheder.

 

Kærlighed eller et hurtigt knald

Online dating giver mulighed for mange ting. Du kan lede efter en kæreste, moren eller faren til dine kommende børn, én at gå i biografen med, eller blot én der kan komme forbi fredag aften og holde dig beskæftiget. Mange leder efter kærligheden, men næsten lige så mange leder efter en sexpartner med eller uden forpligtelser.

 

Det kan være en god idé at signalere din intention i din profiltekst for på den måde at undgå kontakt med partnere, der søger et seriøst forhold. Du kan selvfølgelig skrive det direkte, men du kan også vælge at skrive, at du går i byen hver fredag og lørdag, at du ikke søger et fast forhold eller noget i den stil.

Læs mere om sexerfaringer med online dating og andre gode råd til sex på daten.

 

3 gode råd til online dating

Tusindvis af mennesker i Danmark og udlandet benytter sig dagligt af online dating, og det gælder derfor om at skille sig ud fra mængden – på den gode og ærlige måde.

 

  1. Vælg et godt og vellignende profilbillede
  2. Skriv en kort og præcis profiltekst, der giver et godt og retvisende billede af, hvem du er som person. Ingen gider at læse en lang roman, så vælg det bedste og gør det kort. Så er der også noget at tale om senere.
  3. Din profil bør afspejle dig på en ærlig måde. Intet forhold bør være baseret på en løgn, og du risikerer desuden med stor sandsynlighed at blive fravalgt på en date, hvis du skriver, at du er 190 cm og i god form, men i virkeligheden er 175 cm på en god dag med en begyndende ølmave. Se gode tilbud på dating og erotik her.